SMERTE

Smerte er en ubehagelig sensorisk og/eller følelsesmæssig oplevelse, der er forbundet med vævsskade eller trussel om vævsskade, eller som beskrives i relation til en sådan skade. Smerte er altid subjektiv og kan forekomme uden tilstedeværelse af vævsskade." (International Association for the Study of Pain, IASP, 1979).

Smerte er et stort sundhedsproblem på verdensplan, og et systematisk review fra 2012 anslog, at forekomsten af langvarige smerter på verdensplan var 30,3 % blandt den voksne befolkning (Elzahaf, Tashani et al., 2012). En paneuropæisk epidemiologisk undersøgelse viste, at 40 % af de personer, der led af langvarige smerter, rapporterede, at de havde utilstrækkelig smertelindring (Breivik et al., 2006).

Det nociceptive system
Den mest almindelige smertetype er nociceptiv smerte, som skyldes en form for vævsskade. Det nociceptive system beskytter os mod skader på kort sigt, men kan blive overbelastet ved langvarig aktivering og dermed fungere mindre effektivt.

Vores nociceptorer reagerer på forskellige former for stimuli, herunder kemiske, termiske (kulde og varme) samt mekaniske (tryk og belastning). Vi har flest nociceptorer omkring kroppens mest følsomme områder og kropsåbninger, især i trommehinden og hornhinden.

Når nociceptorerne aktiveres, sendes signaler via nervefibre (Aδ- og C-fibre) til rygmarvens baghorn. Herfra ledes signalerne via den modsatte side af rygmarven op til thalamus gennem det spinothalamiske system. Fra thalamus sendes signalerne videre til subkortikale strukturer, basalganglierne og det limbiske system, hvor den følelsesmæssige oplevelse af smerte menes at opstå.

Når områder i hypothalamus påvirkes, kan det udløse stressreaktioner som kvalme, hyperventilation, forhøjet blodtryk og takykardi.

Den kemiske proces bag smerte

Signaloverførslen i rygmarvens baghorn medfører frigivelse af forskellige neurotransmittere, herunder Substance P, CGRP (Calcitonin Gene-Related Peptide), glutamat og aspartat. Glutamat binder sig til AMPA-receptoren og åbner natriumkanaler, hvilket medfører, at cellen depolariseres. Ved langvarig stimulering af AMPA-receptoren kan der opstå øget excitabilitet og vedvarende depolarisering af det sekundære neuron

Klassificering af smerte

Akut smerte
Forårsages af en akut skade eller sygdom og varer lige så længe som de vævsforandringer, der er forårsaget af skaden. Fungerer som et vigtigt advarselssignal og en beskyttelsesmekanisme.

Langvarig smerte
Kronisk smerte (> 3 måneder), som skyldes vedvarende vævsforandringer eller igangværende patologiske forandringer. Kan også være smerter, der varer længere end den forventede helingstid efter sygdom eller skade.

Smertetyper

Nociceptiv smerte
Smerte, der skyldes skade på eller trussel om skade af somatisk eller visceralt væv (undtagen nervevæv) som følge af aktivering af nociceptorer.

Neuropatisk smerte
Smerte, der skyldes skade på eller sygdom i det somatosensoriske nervesystem (patologisk smerte).

Uafklaret/idiopatisk smerte
Smerter, der opstår uden påviselig skade.

Refereret smerte
Smerten er lokaliseret i et andet område end selve skadestedet. Oftest skyldes den viscerale smerter, men den kan også udløses af strukturer som led, seneskeder og muskler. I disse tilfælde opleves den refererede smerte i huden.

Udstrålende smerte
Smerte, der stråler ud i et innervationsområde som følge af nervens forløb. Et eksempel er smerter ved en diskusprolaps, hvor påvirkning af en nerverod medfører, at smerten projiceres til det tilsvarende dermatom.