Hvordan virker TENS?

TENS udnytter nervesystemets egne smertedæmpende mekanismer. Dette sker på to måder:

Højfrekvent TENS er baseret på Gate Control-teorien, en hypotese udviklet af Melzack & Wall i 1965. De beskrev, hvordan aktiviteten i de tykke afferente nervefibre (A-beta-fibre, som formidler tryk, berøring og vibration) hæmmer overførslen af smerteimpulser allerede i rygmarvens første koblingsstation.

De tykke nervefibre har en lav tærskel for elektrisk stimulation og kan derfor aktiveres ved hjælp af hudelektroder. Normalt anvendes en stimuleringsfrekvens på 50–120 Hz.

For at forbedre behandlingseffekten blev der udviklet en anden form for TENS, kaldet lavfrekvent, akupunkturlignende TENS. Ved lavfrekvent TENS stimuleres de motoriske efferente nervefibre (A-alfa-fibre) til musklen i det smertefulde område, så der opstår synlige muskelsammentrækninger. Smertelindringen ved lavfrekvent TENS menes at skyldes frigivelsen af kroppens egne morfinlignende stoffer – endorfiner.

Ved lavfrekvent TENS anvendes normalt en stimuleringsfrekvens på 2 Hz.